HH Den Sorte Skole

Den Sorte Skole præsenterer: Skal du have buksevand?

Et foredrag om kinks, feticher – og hvorfor vi tænder på det, vi tænder på

Hvorfor kan et par jeans være… bare et par jeans for én person – og dybt erotisk for en anden?

Hvor kommer vores kinks og feticher egentlig fra? Er vi født med dem? Opstår de gennem oplevelser? Kan hjernen lære at tænde på noget? Og hvorfor kan noget, der udefra virker mærkeligt, pinligt eller ligefrem frastødende, være enormt ophidsende for et andet menneske?

Den 8. september tager sexolog Michael Fray os med ind i kinkens og fetichens psykologi.
Vi skal undersøge, hvad en fetich egentlig er, hvordan den adskiller sig fra et kink, hvad forskningen ved – og ikke ved – om hvordan vores erotiske præferencer bliver til, og hvorfor skam, intensitet, sanser, associationer og læring kan få overraskende betydning for vores seksualitet.

Michael deler også sin egen historie om en fetich, der har fulgt ham siden ungdommen: fascinationen af jeans – og af at få dem drivvåde.
For hvordan ender vand og et par Levi’s med at blive erotisk?
Og måske endnu mere interessant:
Hvad fortæller vores feticher egentlig om os?
Kom med ind i et univers, hvor det mærkelige måske viser sig at være langt mere menneskeligt, end vi går rundt og tror.
Og ja…
Hvis nogen skulle få lyst til at få eller give buksevand undervejs, så har Michael både vand og tørre jeans med.

Venligt, men bestemt

Rektor