Det forventes, at du overholder foreningens diskretionsregler. Hvis du er i tvivl om nogle regler, så spørg i foreningen eller tag det mest diskrete valg.
- Brug af mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr er som udgangspunkt ikke tilladt. Se yderligere i husordenen.
- Personlige oplysninger, som f.eks. mobilnumre, e-mail adresser og chat-nicks, må ikke videregives til tredjepart uden tydelig aftale med indehaveren. Dette gælder også videregivelse af viden om en andens færden udenfor foreningen.
Dog skal du være opmærksom på, at en mail sendt til en af SMil Københavns funktionsgrupper eller tillidsvalgte personer kan videresendes mellem disse funktionsgrupper og tillidsvalgte personer, af hensyn til foreningens daglige drift, uden forudgående aftale herom. - Oplevelser fra foreningen må ikke gengives til tredjepart med genkendelige/personlige oplysninger, som f.eks. navn, tatoveringer, eller andre genkendelige kendetegn.
- Vi tager ikke kontakt til hinanden udenfor SMils lokaler, medmindre dette er klart aftalt på forhånd. Det gælder både fysisk og digitalt.
Dog må man, uden forudgående aftale, tage kontakt via privat besked på sociale medier, hvis eneste formål er kink. - Hverken du eller foreningen deltager i offentlige begivenheder som bryllupper, begravelser, receptioner mv., uden der foreligger en accept heraf mellem personerne eller nærmeste pårørende og foreningen.