Medlemsaftener

Der er medlemsaften hver tirsdag og hver fredag fra kl. 20. På en medlemsaften kan der ske alt eller ingenting – det er op til medlemmerne. Der er mulighed for at sidde og snakke om BDSM (og alt andet), ligesom man kan trække sig tilbage til et af vores legerum, hvor mulighederne er mangfoldige. Baren lukker tidligst kl. 23.00 om fredagen og 22.30 om tirsdagen, og tit bliver nogle medlemmer til meget senere på natten.

Dresscode
Tirsdage er der ingen dresscode. På fredage er der dresscode, som er BDSM, fræk, festlig, forførende eller fetich. Om fredagen tages der ligeledes ekstra hensyn til de legende medlemmer. Det betyder dæmpet samtale i baren.

Ud over medlemsaftenerne har SMil København forskellige grupper, der mødes på andre dage med forskellige temaer. Se mere under “Grupper”.

Den Sorte Skole

Den Sorte Skoles mission er oplysning om BDSM i særdeleshed og seksuelle praktikker i almindelighed. Midlet er fascination. Vi hører oplæg om, eller ser demonstrationer af de ting, der fascinerer os.

Læs mere: Den Sorte Skole

”Single-aften” i SMil

En hel del medlemmer – også nye – kommer i SMil for at finde en potentiel legekammerat eller partner. SMil har afholdt et par succesfulde og velbesøgte single-fester, og dem kommer der sikkert flere af (initiativet er frit!).

For at styrke singlernes muligheder for at mødes, udnævner vi udnævner vi en aften i hver måned til ”Singler særligt velkomne”, ofte forkortet til SSV-aften.

På SSV-aftenerne vil man i døren blive tilbudt armbånd, hvis man ønsker at deltage i konceptet og dermed være åben for at blive kontaktet af andre, der som en selv er søgende. Husk det altid er ok at tage kontakt og lægge op til en dialog, men at det samtidig også altid er helt ok at sige nej tak.

Det er ikke kun er singler, der er velkomne på disse aftener. Det er samtidig almindelig medlemsaften. Men på de aftener er der bare større sandsynlighed for at løbe ind i andre singler i foreningen. SSV-aftener er markeret i kalenderen.

Gem

Gem