UH Conscious Kink arrangement med temaet Energiorgasmer

Tilmelding senest torsdag d. 1/12 til consciouskink@smilkbh.dk

Rettidig tilmelding og betaling er en forudsætning for at deltage – se nederst!

Motto: Transformation af mørke til lys gennem BDSM.

Formål: At åbne for dybere lag i os selv og hinanden gennem BDSM-leg og -ritualer. At benytte BDSM i alle dets former til at udvide bevidstheden og opleve alternative sindstilstande. At forløse bunden energi og åbne for det autentiske, spontane selvudtryk, for derigennem at møde os selv og hinanden på ny.

At bringe bevidsthed ind i BDSM-leg og at åbne for oplevelsen af energi og spiritualitet gennem BDSM-praksisser, hvor inspiration fra tantra, shamanisme, sang, dans, kampsport o.a. kan inddrages.

I fællesskab at samskabe dette ved at udforske variationer af dominans, underkastelse og ritualer med bevidsthed og intention.

Arrangementets form:

1½ t. Åbning og indledende øvelser. Gennemgang af dagens program – mulighed for at sige ja eller melde fra igen, hvis dagens emne lyder for udfordrende. Pause.

1 t. Øvelser jf. dagens tema – det vil være skiftende personer, der faciliterer øvelserne, og alle deltagere forventes at bidrage til et trygt rum.

½ t. Opsamling på dagen – fælles refleksioner og ”aftercare”.

Målgruppe:

Alle er velkomne uanset kønsidentitet og seksuel orientering, og der kræves ingen særlige forudsætninger ud over oprigtig interesse. Det er et internt arrangement, dvs. at medlemmer af SMiL eller en samarbejdsforening kan deltage, og at medlemmer af SMiL kan medbringe gæster.

Du behøver ikke en partner for at deltage, og kommer du med en partner kan I ikke forvente at deltage kun med hinanden – I må begge være indstillet på både selv og at jeres partner udveksler med andre.

Praktisk:

Hav tøj på, du kan bevæge dig i – om muligt lidt lækkert/frækt, samtidig med at du er ok med at svede i det. Fodtøj tages af, når ceremonien starter. Medbring medlemskort, en drikkedunk med vand, evt. en ekstra t-shirt og evt. tæppe og pude at sidde på (vi sidder på gulvet).

Kom kun, hvis du kan deltage i det fulde tidsrum – og kom til tiden, da vi indleder med at skabe et fælles rum, herunder lære hinanden lidt at kende.

Vi glæder os til sammen med deltagerne at skabe et uforglemmeligt Conscious Kink arrangement.

Tilmelding senest torsdag d. 1/12 til consciouskink@smilkbh.dk

Betaling til Box 8944VU (”CK-gruppen”) eller kontant på dagen – medbring lige penge!
Betalinger refunderes ikke ved afbud, kun hvis Conscious Kink aflyser arrangementet.
Man kan betale 30 kr. ved tilmelding og resten senest d. 1/12.

Faste medlemmer af SMiL og venskabsforeninger: 30 kr.
Variable medlemmer af SMiL: 65 kr. + 30 kr. = 95 kr.
Gæster til deltagende medlem af SMiL: 85 kr. + 30 kr. = 115 kr.

Husk at medbringe medlemskort på dagen – det skal fremvises ved ankomst.
Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret, så en anden kan få den ledige plads.