Peer Rope Copenhagen (PRC) blev grundlagt i 2010 og er en åben interessegruppe under SMil København. Vi mødes typisk den 1. søndag og den 3. mandag hver måned. Formålet er at tilbyde kvalificeret undervisning i bondage samt et trygt og inkluderende miljø, hvor alle SMil-medlemmer og deres gæster (jf. SMil’s gæsteregler) kan mødes og binde sammen.
Vi har ingen dresscode udover, at skotøj ikke er tilladt på måtterne – “Dress or Undress as you like.” Der er ingen begrænsninger for, hvordan man udfolder sig, så længe vi tager hensyn til hinanden og de øvrige deltagere.
Hver gang udvælger vi et tema eller en teknik, som vi underviser i. Herefter er der fri leg, hvor vi opfordrer til at afprøve dagens lektion på en sjov og kreativ måde. Hvis nogen hellere vil repetere tidligere lektioner eller udveksle idéer med andre, er der også plads til det.
Om søndagen starter vi med Rope Cafe i den første time. Her kan du møde nye mennesker til en snak om reb, og måske finde en partner. Derudover tilbyder vi hver søndag Shibari intro for begyndere fra kl. 15 til 18 (i stedet for dagens tema).
Om mandagen er der ikke begynderkursus. I stedet er dagens tema mere avanceret, og der er to undervisere til stede. De mere erfarne deltagere kan få udfordringer og viden af den ene underviser, mens den anden underviser hjælper dem, der prøver dagens teknik for første gang.
Vores mål er, at hvis man deltager regelmæssigt i Peer Rope Copenhagen arrangementerne i løbet af året, vil man kunne gå fra nybegynder i Shibari til relativt rutineret i de mest grundlæggende suspensions og legeformer, hvis man husker at øve sig. Samtidig forsøger vi at tilbyde spændende og nye udfordringer til de mere erfarne deltagere, der har fulgt os i årevis.
Vi glæder os til at se dig! Peer Rope Copenhagen
Se vores mail-adresse på kontaktsiden under interessegrupper.