Besøg i andre SMil-foreninger
Som medlem af SMil København har du også adgang til de almindelige medlemsaftener i de øvrige SMil-foreninger, hvilket består af SMil Aalborg, SMil Fyn og SMil Århus, samt mulighed for at deltage i arrangementerne på SISC (SMil’s International Summer Camp). Du kan finde mere om alle disse steder i menuen øverst oppe.
Dit medlemskab i SMil København giver dig desuden også adgang til SMil Norge.
Som udgangspunkt skal du blot medbringe dit personlige medlemskort og fremvise dette ved ankomst.
Samarbejdsaftaler
SMil København har indgået besøgsaftale med følgende foreninger:
- Den Sorte Fabrik (Danmark, Lystrup).
- Oslo BDSM (Norge, Oslo)
- SMil Norge* (Norge, Oslo)
* foreningen har ikke selv fysiske lokaler, der kan besøges, men samarbejder med Oslo BDSM.
Som udgangspunkt skal du blot medbringe dit personlige medlemskort og fremvise dette ved ankomst.
Aftalerne er udformet som følger:
- Besøgsaftalen indebærer, at begge foreningers medlemmer kan besøge hinandens lokaler på ordinære medlemsaftener uden yderligere omkostninger. Medlemmer som har et medlemskab, der indebærer en betaling ved besøg i egen forening skal dog som gæst afregne dette beløb til den forening, de besøger. Ved særarrangementer gælder den enkelte forenings regler og praktiske detaljer omkring pris og tilmelding.
- Aftalen indebærer gensidig streng diskretion fra begge foreningers medlemmer, omkring hvad de ser, hører og oplever samt identiteten på dem de møder. Diskretionsreglerne er desuden nærmere beskrevet i de enkelte foreningers vedtægter.
- Ved besøg i hinandens lokaler gælder den enkelte forenings vedtægter også for gæsterne, og man forpligter sig til at overholde den gældende husorden, herunder at dokumentere sit tilhørsforhold. Ligesom man på eget initiativ skal gøre sig bekendt med den gældende husorden.
- De enkelte foreninger udveksler oplysninger om, hvordan deres medlemmer kan identificere sig fx med medlemsbevis.
- Der er tale om en ”gentlemanaftale” og udgangspunktet er, at de enkelte foreninger står inde for deres medlemmer. Hvis en gæst i en af foreningerne opfører sig uhensigtsmæssigt, kan den berørte forening naturligvis udelukke gæsten enten for resten af aftenen eller permanent. Ved mere alvorlige problemer kan der klages til gæstens egen forening.