Dominans og submission, en ligefrem og praktisk tilgang til et liv i D/s !?.
MasterGames vil gerne sætte fokus på det at være Dominant og/eller submissiv. Derfor inviterer vi i denne åbne del af vores forårsarrangement, alle med interesse for D/s dynamikker til en eftermiddag hvor fokus vil være de glæder, udfordringer og dagligdags aspekter vores skønne lyster giver os.
På baggrund af et oplæg fra Dr. Frank, der fortæller om udviklingen som Dominant Herre igennem de sidste plus 30 år, vil der blive lagt op til en paneldebat med ping-pong fra salen, hvor intet spørgsmål er for hverken let eller kompliceret til at blive søgt besvaret. Der er frit slag (sic), i dette tilfælde helt uden stopord (selvfølgelig kun for diskussionen), for både før-begyndere og de som mener sig fuldbefarne. Vi ønsker at fortsætte trenden fra de tidligere ”Mads og monopolet” og sætte jeres spørgsmål og oplevelser i spil til den fælles læring.
Vi opfordrer derfor alle, uanset forholdskonstruktion men med interesse for D/s dynamikker, at deltage i denne forhåbentligt udbytterige eftermiddag.